Glad Fonden søger en PA, der både har solid sans for struktur og lyst til at tage initiativ. Du får et tæt samarbejde med den administrerende direktør om daglig ledelse, projektarbejde, fondsansøgninger og strategiske indsatser. Du bliver derudover en central støtte for den samlede direktion, der arbejder tæt sammen om både drift, udvikling og strategi – altid med et stærkt socialt formål som fælles udgangspunkt.
Vores kerneopgave er, at uddanne og skabe beskæftigelse for mennesker med funktionsnedsættelse, det er udgangspunktet i alt, hvad vi gør. Derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv i den mission og ønsker at bidrage aktivt til den.
Om rollen
Som PA får du en central rolle i at sikre fremdrift i de projekter, som den administrerende direktør har ansvaret for, men også for at skabe overblik og struktur i direktionens arbejde. Du bliver ansvarlig for at koordinere møder, opgaver og beslutningsprocesser og opdatere relevant materiale.
Direktionen består af et lille, engageret team på fire personer, som arbejder professionelt, uformelt og med masser af godt humør.
Dine ansvarsområder
• Direktionssupport
• Projekter og udvikling
• Kommunikation
Vi forventer at du:
• Har dokumenteret erfaring med PA‑opgaver eller ledelsessupport
• Arbejder struktureret, analytisk og har god organisationsforståelse
• Er stærk i skriftlig formidling
• Trives i bredt samarbejde og arbejder selvstændigt
• Motiveres af at bidrage med at udvikle en værdidrevet organisation
• Har en relevant akademisk uddannelse eller lignende
Vi tilbyder
• Et spændende job i en førende socialøkonomisk virksomhed
• En fleksibel og værdibåret organisation i vækst
• Engagerede kolleger og ledere
Arbejdspladsen er placeret i København. Stillingen er på 25 timer om ugen. Du refererer til administrerende direktør Mikkel Holmbäck, hvortil spørgsmål til stillingen kan rettes på tlf. 2622 0947.
Løn aftales efter kvalifikationer. Forventet start 1. juni 2026
Ansøgningsfrist d. 15. april 2026 kl. 12.00
Første samtaler finder sted d. 20. april 2026
Anden samtaler finder sted d. 22. april 2026
Kan du se dig selv i rollen og har lyst til at bidrage til vores videre udvikling, så send os din ansøgning, dit CV og eventuel relevant dokumentation via ansøgningsknappen nedenfor. Vi ser frem til at høre fra dig.
Glad Fonden
Vi er en registreret socialøkonomisk virksomhed med samlet 320 ansatte, heraf halvdelen ansat på særlige vilkår, og 140 elever på vores uddannelser. I Glad Fonden tror vi på, at mennesker med forskellige forudsætninger er et aktiv, der kan gøre vores samfund både rigere, gladere og mere inspirerende. Vi er en mangfoldig virksomhed, der beskæftiger mennesker med og uden handicap indenfor forskellige brancher; bl.a. medier, uddannelse, kultur, service og køkkendrift. Vi er drevet af stærke værdier og har i de 25 år, vi har eksisteret, skabt markante resultater.
Vi driver i dag virksomheder inden for uddannelse, medier, facilityservice, design, teater og Zoo. Alle fondens virksomheder er baseret på et tæt samarbejde mellem mennesker med og uden handicap. Vi har afdelinger i København, Ringsted, Vejen, Esbjerg, Aabenraa og Aarhus.